Om PensionsInfo

PensionsInfo er en forening og et samarbejde mellem alle danske banker, sparekasser, pensionskasser, LD, Moderniseringsstyrelsen (Statens tjenestemænd) og pensions- og forsikringsselskaber.

Derudover samarbejder PensionsInfo med Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold samt A-Kassernes Samvirke og KMD.

Hvem er med i PensionsInfo

PensionsInfo foretager ikke beregninger, men formidler alene de data, som leveres af leverandørerne. PensionsInfo giver dog mulighed for, at brugeren selv kan foretage beregning af folkepension og udvalgte pengeinstitut ydelser.

Oplysninger i PensionsInfo kan alene ses af brugeren, og oplysninger gemmes ikke, med mindre bruger selv vælger, at sende sine pensionsoplysninger til et medlem af PensionsInfo.

Forbehold

PensionsInfo, PensionsInfos medlemmer og samarbejdspartnere påtager sig ikke noget ansvar for fejl og for eventuelle direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner foretaget på baggrund af informationer vist på www.pensionsinfo.dk.

Oplysningerne i PensionsInfo er alene overordnede og vejledende og erstatter ikke den information, som leveres af de enkelte leverandører.

www.pensionsinfo.dk er beskyttet af ophavsret, og hjemmesiden eller dele heraf må derfor ikke gengives uden tilladelse.

Ved pensionering eller efterløn

PensionsInfo kan give dig et samlet overblik over dine pensionsopsparinger og udbetalinger når du går på pension.

  • Se hvor meget du får udbetalt ved forskellige tilbagetrækningsaldre - og sammenlign resultaterne
  • Beregn din fulde folkepension
  • Vi linker til den offentlige efterlønsberegner

Hvis du mister din arbejdsevne

  • Se hvor meget du - og eventuelt også dine børn - får udbetalt, hvis du mister din arbejdsevne
  • Se hvordan pengene bliver udbetalt og hvor længe

Ved din død

  • Se hvad der udbetales - og til hvem
  • Se om dine børn er forsikret
  • Se hvornår forsikringerne ophører

Hvis du får stillet en diagnose, der i din aftale kaldes "Visse kritiske sygdomme"

  • Se om du er har forsikringsdækning "Visse kritiske sygdomme"
  • Se hvor meget du får udbetalt og hvordan
  • Se om dine børn er omfattet af en forsikring ved "Visse kritiske sygdomme"

Hvis du får brug for behandling

Mange danskere er omfattet af en sundhedsaftale og måske uden at være klar over det.

  • Se om du har en aftale, og hvad den kan dække
  • Se hvem du kan kontakte for flere oplysninger og vejledning